Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: Manchester United kræver flere penge for udskældt spiller
Donny van de Beek er gået ind i sin tredje sæson hos Manchester United, men det er blot blevet til i alt 1855 minutters fodbold på tværs af alle turneringer siden skiftet til Old Trafford.
Det er derfor ikke urimeligt at sige, at Van de Beek nærmest ingen indflydelse har haft på United-mandskabet, selvom der har været skiftende trænere i løbet af perioden.
Leicester blev tidligere på måneden kædet sammen med den hollandske midtbanespiller i en lejeaftale med en købsoption på 15 millioner euro.
Men det er ifølge ESPN ikke nok, for De Røde Djævle vil indhente endnu flere penge i forbindelse med salget af Van de Beek, der i sin tid kostede klubben 45 millioner euro.
Van de Beeks nuværende kontrakt udløber i sommeren 2024, men United kan vælge at forlænge den med yderligere 12 måneder.
Erik ten Hag siges at være overrasket over, at Donny van de Beeks selvtillid ligger på så lavt et punkt – noget, han bestemt ikke kan genkende fra deres fælles tid hos Ajax.
Derfor lader det til, at et permanent skifte væk fra Manchester United er det eneste, der på nuværende kan kickstarte hollænderens karriere.
Annonce