Medie: Manchester United klar til at acceptere bud på Christian Eriksen
Christian Eriksen kan være på vej væk fra Manchester United.
I al fald er klubben klar til at acceptere bud på danskeren i det kommende transfervindue i januar, skulle der komme et.
Det skriver mediet Football Insider.
Kilder tæt på klubben fortæller til mediet, at klubben er af den overbevisning, at den 31-årige dansker ikke længere kan følge med tempoet i Premier League.
Derudover er der på ejerfronten heller ikke godt nyt i vente for danskeren. Inden længe ventes Sir Jim Ratcliffe at blive præsenteret som ny minoritetsejer i klubben, og han vil fokusere på at hente spillere under 25 år.
Christian Eriksen har været ude med en skade siden kampen mod Luton i sidste måned. Her blev Rasmus Højlund også skadet, men han er siden da vendt tilbage.
Inden skaden nåede Eriksen at blive noteret for et mål og to oplæg i 15 kampe i denne sæson.
I sin debutsæson for klubben spillede han 44 kampe på tværs af alle turneringer.
Danskeren, der har en fortid hos Tottenham og Brentford, har kontraktudløb hos United i 2025.
United-stjerne meldes desuden tvivlsom til weekendens opgør mod Bournemouth. Læs mere her.