Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United er åben for at leje Chelsea-spiller i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
27.11.2022 Kl. 15:20
Manchester United er åbne for at leje en af de spillere, der ikke umiddelbart er en af Graham Potters favoritter.

Det er ikke meget spilletid, Christian Pulisic får i Chelsea, hvor først Thomas Tuchel og sidenhen Graham Potter har set andre veje, når der skulle vælges spillere til offensiven.

Som en konsekvens deraf kan The Blues også tillade, at amerikaneren forlader klubben i løbet af januars transfervindue, og det er Arsenal, Newcastle og Manchester United blevet gjort opmærksomme på.

Sådan skriver ESPN i dag, og mediet rapporterer desuden, at Manchester United er åben over for at leje Pulisic, da klubben ikke planlægger at lave store transfers.

Derfor kan Pulisic’ alsidighed blive en gevinst, også med tanke på at Cristiano Ronaldo har forladt Manchester United.

De seneste dage er der også blevet skrevet om, at Manchester United har indgået en mundtlig aftale om at hente Cody Gakpo i PSV Eindhoven, hvilket er modstridende informationer i forhold til, hvad ESPN nu skriver.

I denne sæson er det kun blevet til tre startpladser i Premier League for Pulisic, som også kun én gang har spillet 90 minutter. Det var i Carabao Cup-kampen mod Manchester City tidligere på måneden.

Annonce