Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester City truer Premier League med sagsanlæg

09.02.2024 Kl. 14:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En Premier League-klub, der menes at være Manchester City, truer Premier League med at slæbe ligaen i retten efter nye regler om sponsorater.

Det skriver Sky Sports News fredag.

Årsagen er, at Premier League strammer reglerne for, hvad der er rimeligt at give for et sponsorat, der er knyttet til ejerne af en klub.

Et tænkt eksempel er, at en anden sponsor ikke må overgå det dobbelte beløb af en nuværende sponsoraftale.

Det skal sikre mere gennemsigtighed i forhold til 20 klubber i Englands bedste række.

Argumentet for en eventuel retssag, er, at vedtagelsen af de nye regler strider imod gældende engelsk lovgivning.

Manchester City, der er ejet af den kongelige familie i Abu Dhbai under paraplyorganisationen City Football Group, har sponsoraftaler med minimum syv selskaber, der befinder sig i De Forenede Arabiske Emirater.

Disse inkluderer Etihad Airways, e&, Experience Abu Dhabi, the Emirates Palace Mandarin Oriental, First Abu Dhabi Bank og Health Point.

Manchester City venter i forvejen på at få sin dom i forhold til de 115 sigtelser, som Premier League har udarbejdet.

Tidligere på sæsonen blev Everton frataget 10 point i Premier League. Klubben fra den blå del af Liverpool blev så sigtet igen i januar sammen med Nottingham Forest. Det ventes, at der er truffet en afgørelse i de to sager inden slutningen af sæsonen.

Annonce