Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester City og Newcastle frygter ny regel

Af Emil Plovgaard
07.03.2024 Kl. 19:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et nyt regelsæt blev tidligere på ugen offentliggjort.

Og den nye regel skaber frygt hos både Manchester City og Newcastle, skriver iNews.

Det er de såkaldte APT-regler (associerede tredjeparts-transaktioner), der vil gøre det sværere for blandt andre Manchester City og Newcastle at indgå aftaler med firmaer, som man er forbundet til.

Klubberne kan fremover se frem til sanktioner, hvis de bliver fundet skyldige i at oppuste sponsorataftaler på kunstig vis i forening med associerede selskaber.

LÆS OGSÅ:

Forlader United: Skifter til Chelsea

Haaland i ordkrig med Liverpool-stjerne: ‘Det har han aldrig oplevet’

Officielt: Han dømmer Liverpool mod Manchester City

Carlos Hurtado, en sportsadvokat, forudser, at der vil komme flere juridiske opgør fremover som følge af de nye regler.

– Hvem bestemmer, hvad der er en retfærdig markedsværdi?

– Princippet er fint, men det handler om, hvordan det fungerer i praksis.

– Det er her, at der er grobund for nogle udfordrende situationer i fremtiden, siger Hurtado i et interview med iNews.

14 ud af 20 Premeir League-klubber har stemt for aftalen, der betyder, at klubben fremover skal bevise, at sponsorater eller transferaftaler sker på lige markedsvilkår.

Bevisbyrden var tidligere placeret hos Premier League, men nu er det op til klubberne, og det overrasker ekspert i fodboldøkonomi, Kieran Maguire.

– Jeg tror, at en række folk er blevet overrasket over, at man nu ændrer bevisbyrden væk fra Premier League og over til klubberne, der skal være i stand til at bevise, at kontrakter, som er indgået med sponsorer og kommercielle partnere skal have grobund i en markedsværdi.

– Det handler ikke om, at Premier League skal udfordre klubberne, men at klubberne skal retfærdiggøre aftalerne. Så det er en ret væsentlig ændring, der har fundet sted, siger Maguire til iNews.

Det er dog ikke den eneste bekymring for Manchester City, der også er blevet sigtet for 115 regelbrud af økonomisk karakter af Premier League.

Annonce