Medie: Manchester City forhandler med West Ham
Manchester City har haft et meget roligt transfervindue indtil nu, men nu forhandler klubben med West Ham.
Sådan lyder meldingen fra Sky Sports.
De to Premier League-klubber forhandler om Kalvin Phillips, og der bliver talt om en mulig lejeaftale.
Englænderen har således været genstand for ganske stor interesse i dette transfervindue. En række Premier League-klubber har bejlet til ham, men der også udenlandske klubber inde i billedet.
I første omgang lader det dog til, at West Ham lige nu er dem, der har fanget Manchester Citys interesse.
Phillips har stort set ikke spillet for Manchester City i denne sæson. Derfor er han også blevet rygtet væk, men det skal ikke være til hvilket som helst hold. Midtbanespilleren vil nemlig have fast spilletid frem mod EM-slutrunden til sommer.
Derudover går meldingerne også på, at Manchester City kræver en lejesum for at sende Phillips videre i systemet i dette transfervindue.
Tidligere har der også været meldinger om, at Manchester City kræver, at en lejeaftale indeholder en købsobligation. Det er dog blevet afvist, skriver The Athletic.
Den 28-årige englænder skiftede til Manchester City fra Leeds i sommeren 2022. Han har dog stort set ikke spillet nogen rolle på holdet siden sin ankomst.
Følg Transfer Live gennem hele januar.