Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpools bus blev smadret med en mursten

Af Emil Plovgaard
01.04.2023 Kl. 19:58
Liverpools bus fik en mursten ind gennem ruden.

Liverpools bus blev angrebet af tilhængere efter 1-4-nederlaget til Manchester City.

Nu går Greater Manchester Police (GMP) ind i sagen, oplyser politikredsen i en meddelelse.

– Efter dagens Premier League-opgør mellem Manchester City og Liverpool, har GMP modtaget anmeldelser om skade påført Liverpools spillerbus, lyder det fra en talsperson fra Greater Manchester Police til Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: Ekspert storroser Liverpool-stjerne

– Der var ingen anmeldelser om menneskelige skader, og Liverpool-bussen var i stand til at fortsætte sin rejse, lyder det videre.

Manchester City oplyser, at man understøtter politiet med vitale oplysninger i sagen.

– Manchester City er blevet gjort bevidst om, at Liverpools bus har pådraget sig skader på sin rejse retur efter dagens kamp. Det er vores forståelse, at en genstand blev kastet mod bussen i et beboerområde.

– Hændelser som denne er helt uacceptable, og vi fordømmer på det kraftigste de personer, der er involveret. Vi understøtter fuldt ud Greater Manchester Polices undersøgelse i denne hændelse på alle måder.

Ifølge The Athletic, var der tale om en mursten, som ramte Liverpool-bussen. Det resulterede i et smadret vindue.

LÆS OGSÅ: Kun fire Liverpool-spillere leverede acceptabelt, siger Klopp

LÆS OGSÅ: Opfordring til Ten Hag: United bør skille sig af med disse 10 spillere

Annonce