Medie: Liverpool vil også have Nani
Den tyrkiske sportsavis Fanatik melder, at Liverpool overvåger den portugisiske kantspiller Luis Nani, der i sin kontrakt med Fenerbahce har en frikøbsklausul på omtrent 65 millioner kroner.
Nani er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Tyrkiet efter han blev uvenner med cheftræner Vitor Pereira, men har afsløret, at han ikke tager en beslutning omkring sin fremtid inden EM i Frankrig er omme. Nani har imponeret ved slutrunden i Frankrig og har scoret to gange hidtil.
The Reds kan dog se frem til konkurrence om Nani fra naboklubben Everton, der er klar til at aktivere hans frikøbsklausul, melder mediet Futbolarena.
Nani har flere års erfaring fra engelsk fodbold og har vundet hele fire Premier League-titler samt en enkelt Champions League med Manchester United.