AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLuton TownLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSheffield UnitedTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:06:2022 17:37
Medie: Liverpool vil hente Chelsea-stjerne

Jürgen Klopp vil hente landsmand, skriver medie.


Et overraskende skifte kan blive en realitet denne sommer.

Liverpool har nemlig rettet blikket mod Chelseas Timo Werner.
 
Det melder mediet Football Insider.
 
Merseyside-klubben havde også øjnene rettet mod den tyske angriber i sommeren 2019, og nu er det tilsyneladende tilfældet igen.
 
Interessen for 26-årige Werner er dog fortsat på et tidligt stadie, og The Reds har endnu ikke indledt forhandlingerne med Chelsea.
 
Jürgen Klopp og hans rekrutteringsstab er angiveligt af den overbevisning, at den tyske landsholdsspiller vil passe bedre ind på Liverpools mandskab, end han lige nu gør hos Chelsea, hvor han de seneste to sæsoner har underpræsteret.
 
Liverpool kan potentielt være på markedet efter en ny offensivspiller, eftersom der er uvished om Mohamed Salahs fremtid.
 
Klubben har indtil videre hentet Luis Diaz, Fabio Carvalho og rekordindkøbet Darwin Núñez indtil videre i 2022, men til gengæld mister man også Sadio Mané, Takumi Minamino og Divock Origi.
 
Liverpool var, som nævnt, også interesseret i Werner i 2019, hvor han tørnede ud for Red Bull Leipzig og løb rundt med en frikøbsklausul på £45 millioner. Det blev dog som bekendt Chelsea, der fik tyskerens underskrift i sidste ende.
 
Werner har endnu ikke levet op til sin store løn på Stamford Bridge, og han er blandt andet blevet sat i forbindelse med et returskifte til hjemlandet.
 
Han har indtil videre spillet 89 kampe for Chelsea med 23 mål og 21 oplæg til følge.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE