Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool vil betale for at hente Origi før tid

14.11.2014 Kl. 14:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpools nye angribere, Rickie Lambert og Mario Balotelli, har ingelunde formået at lukke hullet efter Luis Suarez, der i sommer skiftede til FC Barcelona. De to sommerindkøb er end ikke kommet på måltavlen i Premier League i denne sæson. Samtidig har Daniel Sturridge været skadet, og det har gjort, at Liverpool har haft store offensive problemer.

Læs også: Overraskende: Han var Barkleys idol

Det vil Brendan Rodgers løse ved at hente Divock Origi til klubben et halvt år før den oprindelige aftale. The Reds købte den unge belgier for £10 millioner i sommer, men med det samme besluttede klubben at leje ham ud til Lille igen, da konkurrencen var for stor med de tre øvrige angribere i truppen. Det har Rodgers nu fortrudt, og det kommer til at koste.

Daily Mail skriver, at det koster £10 millioner, hvis Liverpool skal have fat i Origi allerede til januar – altså det samme beløb, som de også købte angriberen for. Det samlede beløb vil løbe op i £20 millioner, og det er noget af et beløb for en 19-årig belgier, som det var de færreste, der havde hørt om inden VM-slutrunden i Brasilien.

Læs også: United har slået Arsenal og Chelsea: Fører kampen om megatalent

Annonce