
Liverpool planlægger angiveligt at tilbyde den 18-årige midtbanespiller Stefan Bajcetic en ny, forbedret kontrakt.
Det skriver Daily Mail.
Den spanske ungdomslandsholdspiller er i øjeblikket ved at gøre anløb til sit gennembrud på Jürgen Klopps mandskab, hvor han har spillet 10 førsteholdskampe i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Premier League-transfer kollapser
Bajcetic blev noteret for sin første scoring i Liverpool-trøjen i 3-1-sejren over Aston Villa på Boxing Day, og i FA Cup-kampen mod Wolves 17. januar høstede han store roser for sin præstation.
Bajcetic spillede 82 minutter i 0-0-kampen mod Chelsea, hvor han blev givet chancen fra start.
Hans nuværende kontrakt med Merseyside-klubben løber frem til sommeren 2025, men det kan der snart blive lavet om på, lyder det.
LÆS OGSÅ: Aubameyang i PL-skifte?
Således ønsker The Reds at belønne kometen med en ny, forbedret kontrakt.
Bajcetic skiftede til Liverpool fra Celta Vigo i januar 2021.
Han kan få sin tredje kamp fra start i træk i søndagens kamp mod Brighton i FA Cuppen.
LÆS OGSÅ: Chelsea vil give Liverpool kamp til stregen
LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente endnu en spiller inden deadline