Medie: Liverpool og Chelsea kæmper om Brighton-stjerne
21-årige Moises Caicedo er på radaren hos både Chelsea og Liverpool.
Det erfarer Sky Sports.
Caicedo er tidligere koblet sammen med et skifte til Manchester United, men det lader nu ikke længere til at være en reel mulighed.
Ingen formelle samtaler er dog endnu blevet indledt, men ecuadorianeren, som startede inde for det sydamerikanske land samtlige gange under VM-slutrunden, er et transfermål for begge Premier League-klubber.
Brighton vil gøre, hvad de kan for at holde på deres guldfugl i det kommende transfervindue i januar, ligesom klubben heller ikke føler sig presset til et salg i nærmeste fremtid.
På den vis befinder The Seagulls sig også på et godt sted, i og med, at Caicedo har kontrakt med klubben frem til 2025.
Det er blevet til to mål og to oplæg i 25 kampe for Brighton siden debuten i sidste sæson.