Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool og Arsenal aktiverer Slimanis frikøbsklausul

13.06.2016 Kl. 20:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det portugisiske medie Noticias Minuto skriver, at Liverpool og Arsenal begge har budt på den algierske angriber Islam Slimani. Buddene skulle have ligget på omkring 200 millioner kroner og det forlyder, at Sporting Lissabon har afvist begge Premier League-klubber i første omgang. 

Hvis Liverpool og Arsenals interesse er reel, så bør de dog ikke trække sig fra forhandlingerne. Slimani har en frikøbsklausul på 240 millioner kroner, som klubber kan aktivere inden den 30. juni i år, hvor beløbet kan hæves af Lissabon-klubben Sporting.

Derfor forlyder det, at de engelske klubber kan vende tilbage med et klausulaktiverende modbud inden længe. Hvis det sker, så kan Sporting ikke blokere et skifte og klubberne kan frit forhandle en kontrakt på plads med Slimani og hans repræsentanter.

31 mål i 46 optrædener i den forgangne sæson for Sporting Lissabon har betydet, at 27-årige Slimani har tiltrukket interesse fra mange klubber. Også Everton, Leicester City, West Ham og et par andre engelske klubber er blevet sat i forbindelse med målslugeren. 

Den algierske forward brød igennem på verdenscenen under VM i Brasilien tilbage i 2014, hvor han scorede fire mål i fire kampe. Blandt andet scorede han et flot mål i ottendedelsfinalen mod Tyskland.

Annonce