Medie: Liverpool nærmer sig endnu en signing
Flere engelske medier beretter, at Adam Lallana skal til lægetjek i Liverpool, hvorfor han ser ud til at blive næste signing for sidste års Premier League-toer.
Dette ser dog angiveligt ikke ud til at stoppe jagten på Xherdan Shaqiri, der imponerer stort for Schweiz i Brasilien.
Daily Star skriver, at Liverpool ikke spilder tiden med hensyn til Shaqiri efter hans sublime hattrick mod Honduras.
Avisen skriver ydermere, at Shaqiris bror og agent, Erdin Shaqiri, skal mødes med Liverpool med henblik på et skifte, der skal være tæt på at kunne realiseres.
Schweizeren udtalte i sidste måned, at han var klar til at forlade Bayern München, eftersom han ikke har formået at spille sig i startopstillingen under Bayern-manager, Guardiola.
Juventus har tidligere været meldt interesseret i Shaqiri, men deres interesse skal være dalende, da italienerne vil sætte alt ind i kampen om Alexis Sanchez.
Liverpool har allerede hentet Rickie Lambert og Emre Can til Anfield denne sommer.
Vil Shaqiri være et godt køb for Brendan Rodgers?