Medie: Liverpool jagter portugiser til 370 millioner | PLBOLD.DK
AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:07:2022 11:14
Medie: Liverpool jagter portugiser til 370 millioner

The Reds sættes nu i forbindelse med portugisisk landsholdsspiller.


Selvom Liverpool udadtil fortæller, at klubben er færdige med at handle på transfermarkedet, bliver klubben alligevel fortsat sat i forbindelse med andre transferemner.

Indtil videre har The Reds hentet Calvin Ramsay, Darwin Núñez og Fabio Carvalho denne sommer, og derfor skulle man mene, at klubben nu kan koncentrere sig om potentielle afgange i stedet.

Ikke desto mindre bliver Jürgen Klopps mandskab af Sport Italia nu kædet sammen med Matheus Nunes, som tørner ud for Sporting.

Det er dog ikke den eneste Premier League-klub, der meldes interesseret, for også Chelsea og Manchester City skulle have en føler ude.

Nunes menes at koste i omegnen af 370 millioner kroner.

Der er dog endnu ikke afgivet noget officielt bud fra nogle af parterne. Nunes vandt det portugisiske mesterskab med Sporting i 2020/21-sæsonen, og i sidste sæson kom han på årets hold i rækken.

Den 23-årige landsholdsspiller spillede 33 kampe i Primeira Liga, hvor Sporting endte på en andenplads med seks point op til Porto på førstepladsen.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE