Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool forlænger med stjernespiller

03.02.2015 Kl. 01:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det drejer sig om en forlængelse, der udover en klækkelig lønstigning, giver Coutinho en kontrakt med Liverpool helt frem til sommeren 2020. 

Liverpool FC har i længere tid villet belønne 22-årige Coutinho, der bare er blevet bedre og bedre siden han kom til Liverpool fra Inter for to år tilbage og særligt i denne sæson, har han udmærket sig med den ene store præstation efter den anden. 

Senest var han fremragende i Liverpools 2-0 sejr over West Ham, hvor han stod for begge oplæg til målene, der blev scoret af Raheem Sterling og tilbagevendte Daniel Sturridge. 

Aftalen med Coutinho skulle være helt på plads, men den formelle underskrift skulle først blive sat senere i denne uge. Manager Brendan Rodgers var tilfreds og fortalte således om sit syn på Coutinhos udvikling mandag aften. 

– Unge Phil præsterer på et højt niveau, og det er en fornøjelse at se ham spille, for han er magisk med bolde ved fødderne, siger Rodgers til Sky Sports HD og uddyber: 

– Hvis han kan blive ved med at forbedre sig og hvis han kan forbedre sin evne til at score mål, så kommer han i gruppen af spillere, man kalder verdensklassespillere og dem er der få af, fastslår Liverpools nordirske manager.

Coutinho har nettet to gange i 31 kampe for Liverpool i denne sæson.

Annonce