Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Leicester har Ricardo Pereira til lægetjek

Af Mads Bye Marboe
19.05.2018 Kl. 12:33
Ifølge Leicester Mercury er Ricardo Pereira fløjet til England for at gennemgå det obligatoriske lægetjek i Leicester.

Forberedelserne til den kommende sæson er for mange af Premier League-klubberne allerede gået i gang, og Leicester er ikke nogen undtagelse.

The Foxes har arbejdet på at hente FC Portos Ricardo Pereira til klubben, og nu melder Leicester Mercury, at portugiseren er fløjet til England for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Leicester ønsker angiveligt at færddigøre aftalen, inden Pereira tager afsted med det portugisiske landshold, hvorfor købet med stor sandsynlighed kan blive offentliggjort i løbet af de kommende dage.

Pereira har tidligere arbejdet sammen med Claude Puel i Nice, hvortil han var udlejet igennem to sæsoner.

Portugisiske medier melder desuden, at Pereira underskriver en femårig kontrakt, mens transfersummen kommer til at løbe op i omkring £22 millioner.

Annonce