Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie kårer: Her er de fem bedste Premier League-stadions

Af Jeppe Augustsen
18.10.2023 Kl. 18:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvilken Premier League-klub har det bedste stadion?

Det har mediet, The Athletic, givet deres bud på. 

Deres kåringer er fundet ud fra en række kategorier, som er fordelt ud på fire hovedkategorier.

Det gælder; oplevelser på kampdage, atmosfæren på kampdage, transport og lokation samt stadionets æstetik.

 

Alle 20 Premier League-stadions er blevet vurderet, og det er storklubberne, som – ifølge The Athletic – har de bedste stadions.

På femtepladsen har man Anfield, som topper listen, hvad angår atmosfære, men lokationen og transport til stadion trækker det ned. Her har de Liverpools stadion på 13. pladsen, mens Anfields æstetik er nummer to på listen.

Dernæst kommer Emirates Stadium på fjerdepladsen. Her er det ikke atmosfæren, der trækker stadionet op, men i stedet hele kampoplevelsen samt lokation og transport, hvor de er henholdsvis nummer tre og to på listen. 

Det tredjebedste stadion i Premier League er Old Trafford. Kampoplevelsen og lokation tager en tredjeplads i deres kategorier, mens atmosfæren er den femtebedste i Premier League.

Nummer to på den samlede liste er St. James' Park, der topper listen, hvad angår lokation og transport. Kampoplevelsen er den næstbedste i ligaen, mens atmosfæren er den fjerdebedste. 

Premier Leagues bedste stadion, ifølge The Athletic, er Tottenhams nye milliardstadion, Tottenham Hotspur Stadium

Her topper Tottenham listen over oplevelsen på kampdage og har det flotteste design. Atmosfæren ligger nummer ni på listen, mens lokationen ligger midt på listen i kategorien.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce