Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: Juventus-stjerne tilbudt til United og Liverpool
En række Premier League-klubber – heriblandt Manchester United og Liverpool- er blevet tilbudt Paulo Dybala, når hans tid som Juventus-spiller udløber.
Det skriver 90Min.
Således har Liverpool, Tottenham, Manchester United, Manchester City, Chelsea og Arsenal alle blevet tilbudt muligheden for at forhandle med Dybala om en kontrakt, efter at argentinerens forhandlinger med Juventus brød sammen.
Argentinerens nuværende aftale udløber til sommer, og forhandlingerne om en ny kontrakt kollapsede i begyndelsen af det nye år, selvom parterne forinden var blevet enige. Il Bianconeri havde dog ændret i tilbuddet, og så sagde Dybala og agenten nej tak.
De førnævnte Premier League-klubber, samt PSG og Inter er blevet kontaktet for en mulig Dybala-aftale, og det ventes, at spillerens entourage i løbet af de kommende uger vil rejse Europa tyndt for at sikre den 28-årige argentiner et stort skifte.
Dybala har i løbet af denne sæson ageret anfører ved flere forskellige lejligheder, hvor den normale kaptajn, Giorgio Chiellini, har været ude med en skade. Han bærer også den berømte 10'er-trøje, så det er en stor stjerne, Juventus mister til sommer, hvis han forlader klubben.
Annonce