Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Julian Nagelsmann kan være på vej til Premier League

Af Emil Plovgaard
28.02.2024 Kl. 17:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Julian Nagelsmann kan være på vej til Premier League.

Sådan lyder meldingen onsdag fra Christian Falk og Bild.

Det skulle angiveligt være Newcastle, der udforsker muligheden for at hente den 36-årige tysker til sommer.

I øjeblikket er Nagelsmann landstræner for det tyske A-landshold, men han ved ikke, hvad der skal ske efter sommerferien, hvor hans kontrakt med Die Mannschaft udløber.

Han har nemlig fået til opgave at føre holdet frem til EM-slutrunden, ligesom han også har fået ansvaret for holdet under selve slutrunden.

Tysklands præstationer ved EM på hjemmebane spiller sandsynligvis også ind på, hvor han i fremtiden skal arbejde.

Julian Nagelsmann deler agentbureau med Newcastle-spilleren Fabian Schär, og dermed er der altså kendskab parterne imellem.

Newcastle har i denne sæson haft problemer under Eddie Howe i Premier League, ligesom klubben også røg ud af Champions League i gruppespillet i efteråret.

The Magpies ligger aktuelt på en 10.-plads i Premier League, og det kan muligvis blive enden på Howes ophold i klubben.

Klubben gik akkurat videre i FA Cuppen, da man slog Blackburn Rovers ud efter straffesparkskonkurrence tirsdag aften.

Næste opgave for Howe og kompagni er på lørdag, hvor Wolves gæster St James’ Park.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce