Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Inter udser Skriniar-afløser i Premier League

Af Emil Plovgaard
28.09.2022 Kl. 15:08
Milano-klubben har kig på to midtstoppere fra Premier League.

Milan Skriniar har blot et år tilbage af sin kontrakt med Inter, og ifølge flere italienske medier kan han meget vel være på vej til Paris Saint-Germain, som vil forsøge at hente midtstopperen i januar.

Nu er der en ny melding om, at Inter skulle have fundet mulige afløsere i tilfælde af, at Skriniar skulle forlade klubben.

Således erfarer La Gazzetta dello Sport, at både Trevor Chalobah og Caglar Söyüncü fra henholdsvis Chelsea og Leicester er på Milano-klubbens radar.

Chalobah har blot spillet en enkelt kamp for The Blues i indeværende sæson, og han har svært ved at få spilletid, mens Söyüncü er helt vraget hos The Foxes.

Den 26-årige tyrker ville gerne have forladt King Power Stadium i løbet af sommeren, men han blev. Den tyrkiske midtstopper er på en kontrakt, der udløber næste sommer, og derfor kan han forlade klubben på en Bosman-aftale der eller købes fri for forholdsvist små penge i det kommende transfervindue i januar.

Söyüncü har slet ikke spillet kampe for Leicester i Premier League i indeværende sæson. Den eneste spilletid, han hidtil har fået, har han fået i en ligacup-kamp.

 
Annonce