Medie: Hunderegler trækker Fabinho-transfer ud
Jordan Henderson og Fabinho forlader snart Liverpool til fordel for saudisk fodbold.
I går lød meldingerne på, at Jordan Henderson har gennemført sit lægetjek forud for et skifte til Al-Ettifaq, efter klubberne nåede til enighed om en transfer.
Der er endnu ikke kommet nogle meldinger om en endelig aftale mellem Liverpool og Al-Ittihad omkring Fabinho, hvor den saudiske klub skulle være klar til at betale £40 millioner for brasilianeren.
I dag melder det saudiske medie, Itti Mania, at det er Fabinhos to hunde, der gør, at en handel trækker ud.
Selvom man skifter i en stor millionhandel, skal man have tilladelse fra myndighederne om at få dyr ind i landet, og på hjemmesiden for saudiske embassade fremgår det klart, at nogle hunderacer ikke må komme ind i landet.
Det gælder racer for rottweilere og pitbulls, og Fabinhos hunde går efter sigende under pitbull-racen, selvom de er i den mindre størrelse.
– Farlige og aggressive hunde såsom rottweilere og pitbulls vil på ingen måder få afgang til at komme ind i Saudi Arabien, står der på ambassadense hjemmeside.
Ifølge Itti Mania befinder Fabinho sig stadig i England og skriver ikke under på en aftale, før han har tilladelse omkring sine hunde.
Mediet kan også afsløre, at den tidligere brasilianske Al-Ittihad-spiller, Bruno Henrique Corsini, også skulle have en godkendelse fra myndighederne, før han kunne få sin hund ind i Saudi Arabien.
Bruno Henrique Corsini skiftede til den saudiske klub i 2020.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Arsenal-fans raser over Martinez-tackling – se den her
2. Her er priserne: City og United indgår sjælden byttehandel
3. Nu går de ALL IN på Mbappé – vil hente ham for et år
4. Her er sommerens hidtil 10 største PL-transfers
5. Bekræfter forhandlinger: Wilfried Zaha i overraskende skifte