Medie: Her er lønningerne i United
Casemiro er måske hårdt kritiseret, men ifølge The Sun tjener ingen spillere mere end brasilianeren i Manchester United.
Den tidligere Real Madrid-spiller indkasserer 375.000 pund (cirka 3,3 millioner danske kroner) om ugen, hvilket topper Uniteds lønningsliste i selskab med Bruno Fernandes. Kaptajnen underskrev en ny kontrakt i sidste måned. Treer er Marcus Rashford på 350.000.
Casemiro er dog ikke den eneste tvivlsomme kontrakt, som United-ledelsen har indgået i de seneste år. Også Mason Mount (250.000), Antony (200.000) og Harry Maguire (190.000) er blandt de bedst lønnede uden at have præsteret synderligt på banen.
Nyindkøbet Matthijs de Ligt kan hver uge proppe 195.000 i lommen. Dernæst følger Christian Eriksen og Luke Shaw på 150.000. Rasmus Højlund må “nøjes” med 85.000, mens Kobbie Mainoo er blandt de dårligst lønnede med 20.000. Det vil dog næppe vare meget længere, da Mainoo meldes tæt på en ny aftale.
Tidligere meldinger er gået på, at Kevin De Bruyne med 400.000 om ugen er den bedst lønnede spiller i hele Premier League. Derudover er det kun Erling Haaland (375.000), der skulle tjene mere end Casemiro og Bruno Fernandes. Også Mohamed Salah ligger angiveligt omkring de 350.000.
Det er ligeledes usikkert, hvor længe Casemiro vil få sin løncheck fra Manchester United, men samtidig lyder det, at den 32-årige har andre planer.



















