Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Her er Christian Eriksens samlede lønpakke hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
03.09.2022 Kl. 15:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Christian Eriksen skiftede tidligere på sommeren til Manchester United.
 
Her har han scoret sig en ret lukrativ aftale, kan mediet Football Insider fortælle.
 
Kontrakten, der varer frem til sommeren 2025, resulterer i, at Eriksen scorer sammenlagt 43 millioner pund i løbet af sit ophold på Old Trafford. Det svarer til 369 millioner kroner.
 
Pakken indeholder blandt andet en sign-on-fee på 12 millioner pund, mens Eriksen angiveligt tjener 200.000 pund om ugen.
 
Artiklen fortsætter under videoen.
 
 
Den 30-årige danske landsholdsspiller skiftede på en fri transfer, efter at hans kontrakt med Brentford udløb pr. 1. juli.
 
Den samlede lønpakke hos Manchester United var noget mere, end hvad både Tottenham og Brentford kunne tilbyde. Sidstnævnte var sågar klar til at gøre Eriksen til klubbens bedst betalte spiller nogensinde.
 
Danskeren har haft gang i noget af en genrejsning, siden han faldt om med hjertestop 12. juni sidste år.
 
Hos Manchester United er han startet inde i samtlige fem Premier League-kampe i indeværende sæson.
 
Søndag kan det tal vokse til seks, når Manchester United på hjemmebane møder Arsenal.
Annonce