Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Hart er ude om 5-8 dage

21.08.2016 Kl. 19:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På fredagens pressemøde forud for weekendens spillerunde fortalte City-manager Pep Guardiola åbent om, at han gerne lader målmanden Joe Hart forlade Manchester City, hvis ikke keeperen ønsker at spille andenviolin, indtil spanieren finder ham god nok til at stå fast i City. 

Alt tyder på, at Hart nu har valgt at sige farvel til Etihad Stadium i denne omgang. Sky Sports melder søndag aften, at Joe Hart med sikkerhed forlader City. Det pålidelige medie beretter, at Hart formentlig skal til Everton på en lejeaftale.

Handlen menes at gå igennem i slutningen af den kommende uge, forlyder det. Manchester City tør først lade handlen gå endeligt igennem, når man har klaret formaliteterne i aftalen, der sender Claudio Bravo fra FC Barcelona til Manchester.

I øjeblikket er der ingen klubber, der vil betale de omkring 280 millioner kroner, som City forlanger for Joe Hart. Derfor vælger man i første omgang at leje keeperen ud for resten af sæsonen.

Flere medier har tidligere meldt, at Everton, Sevilla og Dortmund holder øje med keeperens situation. Hart foretrækker dog at fortsætte i Premier League og derfor er Everton favoritter til at hente den 29-årige målmand.

TV: Der blev scoret en del mål og delt et par straffespark ud på Britannia Stadium, da Stoke tog imod City hjemme. Stoke var tæt på at komme tilbage i kampen med en Bojan-scoring efter pausen, men City trak det længste strå til sidst, da Nolito kom ind og afgjorde kampen.

Annonce