Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Graham Potter afviser job i England

Af Emil Plovgaard
09.06.2023 Kl. 19:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Graham Potter har angiveligt afvist en henvendelse fra Leicester, der gerne så ham som klubbens nye manager.

Den tidligere Chelsea-manager har nemlig ikke planer om at træne et hold i Englands næstbedste række, Championship.

Det skriver Football Insider.

 

Leicester, der altså i den kommende sæson skal spille i Championship, havde ellers gjort Potter til topprioritet til at afløse den midlertidige manager, Dean Smith.

48-årige Potter er fortsat eftertragtet på trods af, at han blev fyret i Chelsea. Han har været kædet sammen med adskillige jobs, siden han forlod Stamford Bridge tidligere på året.

Football Insider skriver ydermere, at Potter ønsker at vende tilbage til trænergerningen i begyndelsen af 2023/24-sæsonen, men hans fremtid er altså fortsat uafklaret, i og med, at de fleste trænerposter i Premier League i forvejen er besat.

Potter har tidligere været i udlandet som træner, og det er ikke utænkeligt, at et sådant scenarie igen kan udspille sig i nærmeste fremtid.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. 1,4 milliarder kroner: Nu byder Arsenal stort

2. Kontrakten er på plads: Liverpool er enig med franskmand

3. Højlund vil til denne Premier League-klub

4. Manchester United har truffet Greenwood-beslutning

5. Ingen Kane? Real Madrid har Plan B klar

Annonce