Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Gerrard vil på rov hos Liverpool

Af Jeppe Augustsen
17.05.2018 Kl. 08:23
Steven Gerrard har efter sigende set sig varm på Liverpool-angriberen, Dominic Solanke.

I slutningen af 2016 besluttede Steven Gerrard sig for at lægge støvlerne på hylden, og et par måneder senere blev han ansat hos Liverpool som ungdomstræner.

Den 4. maj forlod han så jobbet som U19-træner for at stå i spidsen for Rangers, og nu er han i gang med at styrke det skotske mandskab.

Indtil videre har han hentet Scott Arfield fra Burnley og Allan McGregor fra Hull, men nu er det tid til at styrke offensiven, og her han vil på rov hos Liverpool.

Daily Record melder i dag, at Steven Gerrard har udset sig Dominic Solanke, som han vil forsøge at hente på en lejeaftale gældende for 2018/19-sæsonen.

Dominic Solanke fik fem ligakampe fra start i den netop overståede sæson, hvor det blev til et enkelt mål, som blev scoret i sidste spillerunde mod Brighton. Steven Gerrard vil derfor give Dominic Solanke fast spilletid, så han kan fortsætte sin udvikling. Nu gælder det Liverpool-legenden at overtale Jürgen Klopp til at udleje Dominic Solanke

Steven Gerrard er angiveligt også interesseret i Jermaine Defoe, men det bliver svært at overtale den rutinerede angriber, da han er tilreds med tilstedeværelsen i Bournemouth.

Ser du dig selv som Premier League-ekspert? Test din viden for 2017/18-sæsonen i vores SÆSONQUIZ HER!

Annonce