Medie: Fire spillere kan forlade Chelsea i januar
Flere spillere kan forlade Chelsea i det kommende transfervindue.
Det skriver ESPN.
Chelsea er inde i en dårlig periode, og klubben er lige nu at finde på 12.-pladsen i Premier League.
Den skuffende placering står ikke på mål med de enorme investeringer, der er lagt i spillertruppen i år.
Mauricio Pochettino har tidligere fortalt, at han ønsker flere signings i det kommende transfervindue i januar.
Det kræver dog, at flere spillere forlader klubben.
Og således pønser klubben på at skille sig af med fire spillere. Det drejer sig om Trevoh Chalobah, Ian Maatsen , Marc Cucurella og Noni Madueke.
ESPN skriver, at Crystal Palace viser interesse for Chalobah. Tidligere er han blevet sat i forbindelse med Bayern München, Borussia Dortmund, Tottenham og AS Roma.
Derudover lyder det, at Borussia Dortmund har et godt øje til Maatsen, der også sættes i forbindelse med West Ham og Newcastle.
Cucurella kan også forlade klubben, såfremt det rette bud modtages, lyder det.
Maduekes kontrakt gælder frem til sommeren 2030, og derfor er et udlån det mest realistiske.
Chelsea er på jagt efter spillere til tre positioner
Chelsea jagter angiveligt en ny angriber, midtstopper og målmand. Ved førstnævnte position er man sat i forbindelse med spillere som Ivan Toney, Victor Osimhen, Santiago Giménez og Viktor Gyökeres.
På målmandsposition rygtes det, at Arsenals 25-årige keeper Aaron Ramsdale er interessant. Et januarskifte er dog ikke særlig realistisk, melder mediet.
Chelsea skal forsøge at forbedre sin position i ligaen, når man lørdag tager imod Sheffield United på eget græstæppe.
Juleaften venter en udekamp mod Wolves, og tre dage senere gælder det et lokalopgør mod Crystal Palace.
Året sluttes af med en udekamp mod Luton.
Tidligere på ugen fortalte en Chelsea-stjerne, hvorfor han afviste Liverpool. Læs mere her.
At skaffe penge er helt sikkert en prioritet for The Blues. For nylig lød det også, at man sågar var klar til at sælge en af klubbens helt store profiler i det kommende transfervindue i januar. Læs mere her.