Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Everton-kantspiller har gennemført lægetjek hos Sunderland

13.07.2017 Kl. 13:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilbage i januar 2014 skiftede Aiden McGeady Spartak Moskva ud med Everton, men den irske kantspiller har aldrig vist sig at være en succes på Merseyside.

I de to seneste sæsoner har han også været udlejet fra the Toffees. Først hos Sheffield Wednesday og så hos Preston i den forgangne sæson. Men ireren ser nu ud til at være fortid hos Everton.

Ifølge Shields Gazette er McGeady i øjeblikket på Wearside for at gennemgå det obligatoriske lægetjek. Han har angiveligt løst sin kontraktsituation med Everton, som egentlig har papir på kantspilleren i endnu et år.

Mediet hævder, at Sunderlands nye manager, Simon Grayson, straks gjorde McGeady til sin ønsketransfer, og det ser ud til, at han får sit ønske opfyldt. Sunderland er desuden også på nippet til at købe Bury-angriberen, James Vaughan, som har en fortid hos netop Everton. 

Annonce