Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Europæisk storklub vil have van Dijk

21.12.2016 Kl. 10:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Virgil van Dijk har for alvor imponeret i denne sæson efter skiftet til Southampton fra skotske Celtic to sæsoner siden. 

Den hollandske landsholdsspiller har udviklet sig til en leder i Southamptons midterforsvarer og de flotte præstationer i Premier League såvel som i Europa League, hvor han er kommet på turneringens hold for gruppespillet, har tiltrukket interesse fra andre klubber. 

Mandskaber som Liverpool, Manchester United og Manchester City har været meldt interesseret i van Dijk, men nu har en ny klub meldt sig på banen. 

Ifølge den franske avis L'Equipe er Paris Saint-Germain meget interesseret i at hente van Dijk. 

Hovedstadsklubben er efter sigende på udkig efter en midterforsvarer i januars transfervindue eftersom man blot råder over Marquinhos, Thiago Silva og Presnel Kimpembe. 

L'Equipe skriver dog, at et køb af van Dijk formentlig må vente til sommer.

Annonce