Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Denne Premier League-klub vil hente Alexander Bah

Af Emil Plovgaard
05.06.2022 Kl. 19:25
Der er kamp om den 24-årige fynbo.

Der lurer med stor sandsynlighed et sommerskifte for den 24-årige fynbo Alexander Bah.

I al fald har den danske højreback bejlere nok. Tidligere er Benfica blevet sat i forbindelse med den tidligere SønderjyskE-spiller, ligesom B.T. også har kunnet berette, at der var interesse fra hele 10 klubber.

Og nu er der blevet sat navn på yderligere to af disse, hvoraf den ene stammer fra Premier League.

Ifølge det tjekkiske medie iSports oplysninger, er både Brentford og Hoffenheim interesseret i danskeren, der i øjeblikket er på kontrakt hos Slavia Prag.

Bah var også et emne for Brentford i vinterens løb, men dengang afviste den tjekkiske klub buddet fra Thomas Frank og co.

Til sommer kan Londonklubben så få lov at prøve igen. Bah menes at være til salg for i omegnen af 60 millioner kroner.

Annonce