Medie: Emre Can vil til Juventus
Emre Can har udviklet sig til at være en af de bærende kræfter på det Liverpool-hold, der har fået en fornem start på sæsonen, og det er ikke gået ubemærket hen hos de italienske mestre Juventus, der længe har været nævnt som en mulig aftager for Can.
The Sunday Express skriver således også, at Juventus forsøgte at købe Can i det netop overståede transfervindue, og at de vil prøve igen til vinter, hvor han kun har et halvt år tilbage af Liverpool-kontrakten.
Alternativt vil de hente ham på en fri transfer næste sommer, hvor han kan skifte gratis. Den 23-årige tysker skulle angiveligt have afvist at forlænge kontrakten med Jürgen Kloops mandskab, og mediet skriver, at Can selv ønsker at komme til Juventus.
Emre Can har spillet i Liverpool siden 2014, og han står noteret for 90 kampe og syv mål i Premier League.