Medie: Ejere skyder 581 mio. kr. ind i Premier League-klub
Bournemouths ejere har skudt 581 millioner kroner ind i klubben via en ny aktieemission.
Det skriver mediet Football Insider.
Således er 67,2 millioner nye aktier blevet udstedt med en værdi på 1 pund hver. Det bliver i alt til 581 millioner kroner.
Det vides ikke, om investeringen består af nye penge, der stilles til rådighed, eller om der bliver afbetalt gæld med disse midler.
Bournemouth blev i 2022 overtaget af konsortiet Black Knight Football, som den amerikanske forretningsmand Bill Foley og Cannae Holdings står bag.
Tilbage i august var konsortiet også bag en større pengeindsprøjtning i klubben.
Pengene, der skydes ind nu, kan muligvis blive tilføjet til klubbens transferbudget i januar.
Desuden er klubben i øjeblikket også i gang med at købe en mindre andel af skotske Hibernian.
Desuden har Foley også talt offentligt om planerne om at bygge et nyt stadion, eftersom det nuværende, Vitality Stadium, ikke ligefrem er Premier League-venligt.