Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Disney+ forhandler med Liverpool

03.02.2024 Kl. 20:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et filmhold er i gang med at dokumentere Jürgen Klopps sidste tid i Liverpool, og det er der interesse for at få rettighederne til. 

Derfor er Disney+ lige nu i fremskredne forhandlinger med Liverpool at købe sig adgang til at vise dokumentaren. Det skriver Daily Mail

Amazon har tidligere afvist muligheden for at købe rettighederne, mens Netflix også har været forbeholdne. 

Derudover er projektet også blevet pitchet til Sky Sports og TNT Sports, men de fokuserer begge på live sport. 

– Den eksklusive produktion vil dykke ned i Liverpools store historie, dens dybe forbindelse til fansene og give indblik i, hvad der gør klubben, herunder herre- og kvindeholdet, til en succes på og uden for banen, skrev Liverpool for nylig på sin hjemmeside.

– Det vil give fans og seere et unikt indblik i klubben og vil bringe Liverpools historie til et bredere publikum end nogensinde før. 

– Kameraer vil følge Jürgen Klopp og hans hold gennem hans sidste sæson i klubben. Dokumentaren producerer indhold fra steder, som er blevet aftalt med manageren og spillerne uden at gribe ind i det private. 

Det er produktionsselskabet Lorton Entertainment, som står for at producere dokumentaren. Tidligere har det selskab lavet en dokumentar om Steven Gerrard til Amazon Prime. 

Klopp har også tidligere afvist, at Amazon kunne få liv til at lave en dokumentarserie om klubben i 2018. 

Læs flere nyheder om Liverpool.

Annonce