Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Overvægtig': Derfor gav Lukaku kontroversielt interview

Af Emil Plovgaard
06.01.2022 Kl. 09:38
En konflikt med Chelsea-manager, Thomas Tuchel, fik angiveligt Romelu Lukaku til at gå til pressen.

Beskyldninger fra Thomas Tuchel om overvægt fik Romelu Lukaku til at give et interview med Sky Sports.

Det kan Football Insider afsløre.

Den belgiske angriber blev indkaldt til et møde med Tuchel, hvor den tyske manager angiveligt forhørte ham om, hvorfor han ikke var lige så fit i Chelsea som hos Inter.

Angiveligt var Tuchel utilfreds med, at Lukaku havde taget mellem tre og otte kilo på, siden han skiftede til Chelsea, fortæller en kilde tæt på klubben til Football Insider.

Interviewet med Sky Sports, hvor Lukaku blandt andet fortæller om, hvordan han fortryder sin afsked med Inter, og at han gerne vil tilbage dertil på et tidspunkt, blev ikke vel modtaget hos The Blues.

Det fik konsekvenser for belgieren, der blev vraget i søndagens storkamp mod Liverpool, ligesom han også fik en klækkelig bøde.

Onsdag var han dog tilbage for Chelsea, der vandt med 2-0 mod Tottenham i Carabao Cuppens semifinale.

 

Annonce