Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku fortryder Inter-exit: Håber jeg kan komme tilbage

Af Emil Plovgaard
31.12.2021 Kl. 07:42
Romelu Lukaku lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over sin exit i Milano.
Romelu Lukaku fortalte i et interview med Sky Sports Italia, at han ikke er glad for at være i Chelsea. En historie, du kan læse mere om her.
 
Og nu er der kommet endnu flere besynderlige udmeldinger fra den belgiske angriber.
 
– Jeg mener ikke, det burde være sket på den måde. Måden, jeg forlod Inter på, og den måde, jeg kommunikerede med Inters fans på. Jeg er irriteret over det, for det er ikke den rette tid nu, og det var det heller ikke, da jeg skiftede, siger Lukaku om sin afsked med Inter i et interview med Sky Sports Italia.
 
– Jeg har altid sagt, at jeg elsker Inter, og at jeg vil spille for dem igen. Det håber jeg virkelig. Jeg blev forelsket i Italien.
 
– Nu er den rette tid til at tale om det og fortælle folk om, hvad der virkelig skete, uden at sige noget dårligt om andre, for sådan er jeg ikke.
 
– Jeg vil virkelig gerne undskylde til Inters fans, for jeg synes ikke, jeg burde have forladt klubben på den måde. Jeg skulle have talt med jer, især efter alt det, I gjorde for mig, min familie, min mor, min søn. Det vil jeg aldrig glemme.
 
– Jeg håber fra det inderste af mit hjerte, at jeg kan komme tilbage til Inter, og ikke i slutningen af min karriere, men mens jeg stadig har et højt nok niveau til at vinde flere trofæer, slutter den belgiske angriber.
 
Lukaku skiftede i august til Chelsea fra Inter i en handel, der løb op i cirka 900 millioner kroner.
Annonce