Medie: Denne manager er favorit til at erstatte Emery
Sædet er brandvarmt under Unai Emery i Arsenal, og ifølge flere medier er det blot et spørgsmål om tid, før spanieren er en færdig mand i London-klubben.
På rygtebørsen er the Gunners allerede blevet sat i forbindelse med adskillige store trænernavne, men ifølge Daily Mail er én manager lige nu favorit til at overtage jobbet.
Der er tale om Nuno Espirito Santo, som har leveret et forrygende stykke arbejde som manager for Wolverhampton.
Arsenals fodbolddirektør, Raul Sanllehi har angiveligt et godt forhold til Santos agent, Jorge Mendes, hvilket muligvis kan bane vejen for et skifte til Arsenal.
Santo førte sidste sæson Wolverhampton til en imponerende syvendeplads i Premier League og kvalifikation til Europa League.
I indeværende sæson har Wolves fortsat de gode takter i både Premier League og Europa League, hvilket som nævnt har fået Arsenal til at kaste deres kærlighed på Santo.