Medie: De vil blokere for United-transfer
Marc Guehi formåede ikke at etablere sig som en vigtig spiller hos Chelsea.
Derfor skiftede han til Crystal Palace i sommeren 2021, og på det seneste har han været i fremragende form.
Det har ført til interesse fra Manchester United, skriver Football Insider. De Røde Djævle har haft problemer i denne sæson, og en af årsagerne har været skader til nøglespillere i bagkæden.
Både Raphaël Varane og Lisandro Martinez har pådraget sig skader, og derfor har Erik ten Hag været på udkig efter en ny midtstopper.
Men noget tyder på, at han må se en anden vej end Guehi. Crystal Palace har nemlig tænkt sig at blokere for et salg af midtstopperen i det kommende transfervindue til vinter, skriver Football Insider.
Og spilleren selv er heller ikke ligefrem overbevist om, at et skifte ville være det bedste for ham. Han har således tænkt sig at blive hos Crystal Palace frem til minimum sommeren 2024.
Guehi ønsker fast spilletid for at komme i betragtning til Englands EM-trup til slutrunden i Tyskland næste sommer.
TOPHISTORIER LIGE NU