Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Dansk landsholdsspiller kan skifte til United

05.04.2024 Kl. 16:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er i gang med at planlægge sommerens transfervindue, og det inkluderer en dansker. 

Midtbanen er tilsyneladende et tema hos De Røde Djævle til sommer, og derfor er der blevet scoutet en række spillere. 

Tidligere på ugen var scouts fra Manchester United på plads til den portugisiske topkamp mellem Benfica og Sporting. 

Her havde de helt specifikt kig på Benfica-profilen João Neves og den danske landsholdsspiller Morten Hjulmand. 

Sådan lyder meldingen fra den anerkendte journalist Dean Jones. 

Han skriver for SportsLens og har fået bekræftet, at Morten Hjulmand er et helt konkret emne for Manchester United den kommende sommer. 

Danskeren har været stærkt spillende for Sporting hele sæsonen, og han er også blevet sat i forbindelse med andre store klubber. 

Hos Manchester United forventes Sofyan Amrabat og Donny van de Beek at forlade klubben til sommer. Derudover kan både Casemiro og Christian Eriksen også være fortid, når næste sæson begynder. 

Derfor er der også brug for nye kræfter på midtbanen, og her kan Hjulmand måske ende med at skifte til Manchester United. 

Jose Sena Goulao/EPA/Ritzau Scanpix

24-årige Hjulmand er noteret for 42 kampe for Sporting, hvor det er blevet til fire mål og fire assists. Han har desuden spillet fem landskampe for Danmark, hvor han er ved at etablere sig. 

Han har kontrakt med Sporting til sommeren 2028. 

Annonce