Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: For dårlig sæson - United aflyser middag med prisuddeling

Af Rasmus Leth
21.05.2022 Kl. 08:41
Reaktionen kommer i kølvandet på klubbens værste pointmæssige sæson nogensinde i Premier League.
Manchester United vil ikke afholde klubbens traditionelle prisuddeling, fortæller kilder tæt på klubben til ESPN
 
Beslutningen skyldes den katastrofale sæson for klubben, hvor det undervejs er blevet til tidlige exits i både FA- og Carabao Cuppen. Samtidig skal De Røde Djævle ikke spille Champions League i næste sæson, og så har klubben høstet sit laveste antal point i Premier League nogensinde. 
 
Priserne, der blandt andet inkluderer hyldesten som sæsonens spiller i klubben, vil stadig blive uddelt, men den normale middag på Old Trafford vil ikke finde sted. 
 
Kilder har fortalt til ESPN, at beslutningen delvist var op til spillerne, da de ikke ønskede at fejre en sæson med mange skuffelser. 
 
Bruno Fernandes har vundet prisen son sæsonens spiller de seneste to sæsoner, men i år er favoritterne Cristiano Ronaldo og David de Gea. 
 
Vinderen vil blive afgjort ved en afstemning blandt klubbens fans. 
 
Ronaldo har vundet prisen tre gange tidligere, de Gea har vundet den fire gange. 
 

Annonce