Medie: Conte afholder intet pressemøde
Hvorfor, hvorfor ikke? Vi har i den seneste tid set Pep Guardiola og José Mourinho svare på omverdenens spørgsmål, da de ved officielle og langvarige pressemøder præsenterede sig som managers for henholdsvis Manchester City og Manchester United. Det kommer man dog ikke til at se med Chelsea-manageren Antonio Conte.
Conte, der er kommet sent i gang som manager for Chelsea, havde første dag på træningsbanen i dag og det ventes, at han vil bruge alle sine kræfter på at arbejde med holdet og staben.
Mediet Getwestlondon skriver, at Chelsea-fansene maksimalt skal forvente at se Conte udtale sig til Chelsea TV med ganske få ord i denne uge. De større pressemøder med snak om transfers og lignende ting ser vi ikke før om en uge til halvanden.
Mediet skriver, at det er sandsynligt, at Contes første uddybende svar på pressens spørgsmål bliver på lørdag, efter Chelseas første træningskamp i denne sæson mod Rapid Vienna. Det samme kan siges om onsdagens møde med RZ Pellets, hvor der måske vil være mere afklaring omkring eventuelt nye tilføjelser til truppen.
Efter turen til Østrig, der starter på fredag og slutter en uge efter, er det mere sandsynligt, at Conte vil afholde et officielt pressemøde på Cobham – men ikke før det.
Welcome back lads… pic.twitter.com/nYCJ6Bj227
— Chelsea FC (@ChelseaFC) 11. juli 2016