Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: City klar med ny kontrakt til stortalent

21.06.2015 Kl. 14:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

19-årige Jason Denayer tilbragte sidste sæson på en lejeaftale i Celtic, hvor han gjorde en god figur. Nu er han tilbage i Manchester City, hvor han skal kæmpe for sin chance for at komme på førsteholdet.

Belgierens nuværende kontrakt med City udløber i 2016, men den kan snart blive forlænget. Denayers agent har nemlig udtalt, at City har indkaldt til en samtale, hvor forsvarsspilleren vil blive tilbudt en ny kontrakt.

Manchester Evening News skriver, at Denayer også vil blive tilbudt en plads i førsteholdstruppen i stedet for Dedryck Boyata, som er skiftet til Celtic på en fri transfer.

Den oprindelige plan var, at Denayer, Karim Rekik og Marcos Lopes skulle vende tilbage til City efter endt lejeophold og derefter forsøge at vise sig frem i løbet af sommerens træningskampe, men Denayer har allerede overbevist City om, at de skal satse på ham.

Midtstopperen har også vist sig frem på det belgiske landshold, og City er meget opsatte på at forlænge kontrakten hurtigst muligt. 

Annonce