Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelseas mest vindende spillere skal væk

14.02.2024 Kl. 14:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med Todd Boehly og Clearlake Capitals indtog som Chelsea-ejere blev der udstukket en ny transferstrategi. Holdet skulle bygges op omkring en masse talentfulde unge spillere. 

Men først skulle der også tilføjes noget rutine, der havde prøvet at vinde trofæer. Sådan en spiller var Raheem Sterling, og derfor var han en af ejernes første tilgange. 

Sterling blev hentet i Manchester City for mere end 400 millioner kroner, og forventningerne var store. Det vil imidlertid være løgn at sige, at han har været en ubetinget succes hos Chelsea. 

Præstationerne har været meget svingende, og til sommer kan englænderen være fortid hos The Blues. For ifølge HITC vil Chelsea forsøge at skille sig af med kantspilleren i det kommende transfervindue. 

Det samme skal også være tilfældet med Thiago Silva. Brasilianeren har kontraktudløb til sommer og ham kan Chelsea derfor nemt komme af med. 

Anderledes forholder det sig med Sterling. Til sommer vil han stadig have tre år tilbage af sin kontrakt med London-klubben. Til december vil han desuden også fylde 30 år, og salgspotentialet er formentlig ikke kæmpestort.

Sterling er derudover den klart bedst lønnede spiller i Chelsea. Ifølge Spotrac tjener han 2,8 millioner kroner om ugen. Det gør ham også til blandt de ti bedst lønnede spillere i Premier League. 

Chelseas næstbedst lønnede spiller er anfører Reece James, som hver uge kan se 2,2 millioner kroner tikke ind på kontoen. 

De mest vindende spillere

Ved at skille sig af med Sterling og Silva er det Chelseas to mest dekorerede spillere, som kan forlade klubben. 

Trofæskabet hos Sterling tæller fire Premier League-titler, en FA Cup-titel, fem Carabao Cup-titler og to Community Shield-trofæer. Derudover blev han i 2019 også kåret til årets fodboldspiller i England. 

39-årige Silva har blandt andet vundet Champions League én gang, det franske mesterskab syv gange og derudover også fem franske pokaltitler. Ydermere er han blevet italiensk mester med AC Milan. Med Brasilien har han også vundet Copa América og Confederations Cup. 

Læs her hvilke to spillere, der ifølge Antonio Conte kunne have gjort Chelsea til det dominerende hold i engelsk fodbold.

Annonce