Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea tager to ungdomsspillere med til Europa League-kamp

Af Morten Bruun Jørgensen
12.12.2018 Kl. 13:35
Chelsea kan give førsteholdsdebut til to ungdomsspillere torsdag aften i Europa League.

Torsdagens Europa League-kamp mellem MOL Vidi og Chelsea er helt uden betydning for sidstnævnte klubs vedkommende. Det kan komme til at afspejle sig i den trup, som rejser til Ungarn. 

Chelsea har vundet de første fem kampe i gruppespillet, og dermed er det videre avancement sikret for the Blues, som derfor sagtens kan tillade sig at lade reserve få noget værdifuld spilletid. 

Det kan dog også vise sig, at Maurizio Sarri giver nogle af klubbens helt unge spillere en chance for at få noget førsteholdsfodbold. Således skriver football.london, at to 18-årige midtbanespillere fra Chelsea ungdomshold ser ud til at rejse med til Ungarn. 

Det drejer sig om Conor Gallaghan og George McEachran, som muligvis kan få lov til at få debut på førsteholdet torsdag aften, hvis Maurizio Sarri beslutter sig for at give hvile til spillere som N'Golo Kanté, Mateo Kovacic og Jorginho. 

Hvis Chelsea sparer en hel række spillere, vil det gavne MOL Vidi, som fortsat har en mulighed for at gå videre som toer i gruppen. 

Der er kampstart klokken 18.55 torsdag. 

 

Annonce