Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea smadrer rekord

25.01.2024 Kl. 20:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lønsedlen hos Chelsea har i de seneste sæsoner vokset sig stor.

Ja, faktisk har den aldrig været større.

Det skriver mediet Football Insider, som nu kan fortælle, at de årlige lønudgifter ligger på 3,5 milliarder kroner.

Det er noget, der er med til at besværliggøre muligheden for transfers både denne vinter og til sommer.

The Blues bruger 79 procent af sin omsætning på lønninger, viser en opgørelse fra Deloittes årlige Football Money League.

Det er kun Manchester City, som i Premier League bruger flere penge på spillerlønninger end Chelsea. Pep Guardiolas mandskab betaler 3,7 milliarder kroner om året i løn.

UEFA er i gang med at indføre et nyt regelsæt, der skal sikre, at klubberne maksimalt bruger 70 procent af omsætningen på lønninger.

Derfor er Chelsea under pres for at sikre sig, at reglerne bliver overholdt, hvis man skal leve op til UEFA’s regler, der tages i brug inden længe.

Chelseas årsregnskab er endnu ikke offentliggjort, men der ventes et større underskud, skriver Football Insider.

Chelsea ligger på en aktuel niendeplads i Premier League. Tidligere på ugen spillede klubben sig videre til finalen i Carabao Cuppen efter en sammenlagt 6-2-sejr over Lukas Engels Middlesbrough.

Fredag aften gælder det Aston Villa i FA Cuppens fjerde runde, inden klubben næste onsdag gæster Liverpool i Premier League.

Læs flere nyheder om Chelsea her.

Annonce