Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea-rival vil give Ziyech en ny chance

Af Emil Plovgaard
10.04.2023 Kl. 20:00
Marokkaneren jagter spilletid, og det kan en af Chelseas rivaler muligvis give ham.

30-årige Hakim Ziyech er røget om bag i køen hos Chelsea i indeværende sæson.

På transfervinduets sidste dag i slutningen af januar, var han meget tæt på at skifte til Paris Saint-Germain, men et skifte kollapsede i de døende minutter.

Den franske storklub har på ny meldt sin interesse for den 30-årige marokkanske kantspiller, men også Chelseas rivaler fra Tottenham ønsker at give Ziyech en ny chance. Det skriver Football Insider.

LÆS OGSÅ: Revser Ten Hag: "En af de værste beslutninger"

Chelsea vil acceptere bud på £20 millioner for Ziyech til sommer, og det er næsten en halvering af den pris, som klubben i 2020 købte marokkaneren for, da han skiftede fra Ajax.

Det er ikke blevet til en optræden for Chelsea-mandskabet siden februar, og både Graham Potter og Frank Lampard har således set en anden vej end marokkanerens.

Spilletid er en mangelvare for Ziyech, der blot har noteret sig for 844 minutter på banen i denne sæson, og derfor er et sommerskifte altafgørende, hvis ikke karrieren skal gå helt i stå.

Et skifte til PSG er den foretrukne mulighed, men skulle et skifte hertil falde igennem, vil Tottenham være den mest realistiske destination, skriver mediet.

LÆS OGSÅ: Liverpool-talent afslører: Tæt på skifte til Real Madrid

LÆS OGSÅ: John Terry lander nyt job

Annonce