Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea melder sig i kampen om Monaco-profil

22.05.2017 Kl. 16:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den italienske manager Antonio Conte har i denne sæson ført Chelsea til tops i Premier League foran Tottenham. Det til trods har den tidligere Juventus-manager planer om at forstærke sin trup i sommerens transfervindue, hvorfor han allerede nu undersøger markedet. 

Antonio Conte har angiveligt rettet blikket mod Frankrig og de nykårede franske mestre fra AS Monaco, der i denne sæson har leveret imponerende resultater med en af de yngste trupper i Europa. Flere af klubbens profiler bliver derfor rygtet væk fra fyrstedømmet. 

Mandag skriver det engelske medie Daily Mail, at Chelsea er klar til at udfordre Manchester United og Liverpool i kampen om det franske stortalent Tiemoue Bakayoko, der har været en fast del af Monacos succes. Det engelske medie skriver endda, at The Blues indleder forhandlingerne med den 22-årige midtbanespiller i denne uge. 

Tiemoue Bakayoko har kontrakt med Monaco frem til sommeren 2019. 

Annonce