Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea lurer på Arsenal-komet

Af Emil Plovgaard
03.10.2022 Kl. 14:20
London-rivalerne har et godt øje til den unge spiller.
Gabriel Martinelli har været en funklende stjerne for Arsenal-mandskabet i indeværende sæson.
 
Det er således indtil videre blevet til tre mål og et enkelt oplæg i otte Premier League-kampe.
Den 21-årige brasilianer har dog kun to år tilbage af sin kontrakt med The Gunners, og det kan nogle af klubbens rivaler i Premier League lukrere på.
 
Hvilket efter sigende også er tilfældet.
 
For Daily Mail kan nemlig berette, at Chelsea holder øje med Martinellis situation.
 
Skulle det ikke lykkes Arsenal at binde den 21-årige brasilianer fast til en længerevarende fremtid i klubben, så kan rivalerne fra den anden del af London forsøge at overbevise hurtigløberen om et skifte.
 
Mediet skriver dog intet om, hvorvidt Martinelli selv har lyst til at skifte væk fra Arsenal, der fra starten af har udvist en stor tro på det unge talent.
 
I alt står Martinelli noteret for 21 mål og 14 oplæg i 93 kampe i Arsenal-trøjen.
 
Desuden er det også blevet til tre A-landskampe for Brasilien.
 
Han skiftede til Arsenal fra Ituano i 2019.
Annonce