Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea-komet får startplads for England i aften

Af Morten Bruun Jørgensen
25.03.2019 Kl. 13:40
Callum Hudson-Odoi kan se frem til at få sin første startplads for England i aften.

I fredags blev Callum Hudson-Odoi den yngste spiller til at trække den engelske landsholdstrøje over hovedet i en betydende kamp, men allerede i aften kan Chelsea-spilleren få sin debut i startopstillingen.

Allerede op til kampen mod Tjekkiet blev der spekuleret i, at Callum Hudson-Odoi og Jadon Sancho kæmpede om en startplads, men da Dortmund-kometen nu forventes at gå glip af kampen mod Montenegro, er vejen banet for Callum Hudson-Odoi.

Sky Sports skriver i dag, at Gareth Southgate vil vælge at sende Chelsea-spilleren i aktion fra starten af EM-kvalifikationskampen.

Den engelske landstræner må i forvejen risikere at undvære både Jordan Henderson og Dele Alli, mens spillere som Marcus Rashford, Ruben Loftus-Cheek og Fabian Delph har trukket sig med skader fra den engelske landsholdstrup.

Annonce