Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea kan sikre sig Roma-back i denne weekend

Af Pelle Rigtrup
20.01.2018 Kl. 11:18
Chelsea er tæt på at nå til enighed med AS Roma om en aftale, der vil sende Emerson Palmieri til Stamford Bridge.

Antonio Conte har længe været på jagt efter en ny venstre wingback, og for nyligt kom det frem, at the Blues havde set sig lune på AS Romas Emerson Palmieri.

Siden da har klubberne forhandlet om Emerson, der har været skadet det meste af sæsonen, og ifølge det italienske medie Calciomercato kan skiftet inden længe blive en realitet. 

Mediet skriver, at Chelsea har tilbudt £17,63 mio. + bonusser for venstrebacken, hvilket Roma har accepteret, og klubberne mangler nu blot at forhandle de sidste detaljer. 

Emerson har derfor fået besked på at holde sig klar til at rejse mod London sammen med sin agent for at lukke aftalen, hvis de to klubber når til enighed i løbet af weekenden. 

I Chelsea skal han tage kampen op mod Marcos Alonso, der de seneste to sæsoner har siddet tungt på pladsen som venstre wingback. 

Annonce